Igår på vej til Børns Vilkår så jeg på Stationen en masse glade børn.. De sad stille og roligt, og da toget kørte forbi vinkede de alle sammen og råbte glade - "Hej, hej tog.." Jeg blev så glad og varm om hjertet.. "Stop SÅ!" var det næste de hørte og mærkede.. En pædagog blev bestemt ikke varm om hjertet, og da én af drengene forsatte, skubbede hun ham i panden med sin håndflade.. Varmen fra mit hjerte forsvandt, og jeg var ved at begynde at græde.. Hvorfor er vi sådan over for vores børn - det vigtigste i livet..? Det giver ingen mening for mig.. Hvorfor må børn ikke være glade og larmende, hvis det følger med.. De gjorde INTET galt de her børn.. De havde et fællesskab, de var glade, de gjorde ingen fortræd..
Så tog jeg hen og startede chatten og lyttede til de andre voksne, der sad og tog telefoner.. Der er ikke de skældsord vi ikke bliver kaldt flere gange i løbet af en vagt - af vrede børn, som har brug for at skælde voksne ud.. Tankevækkende..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar