Bloggen bremser mig

.. tror jeg..

Hver gang jeg tænker (for) meget - og det gør jeg jo nok, når jeg skriver her, så bliver jeg lidt mere ufri.. Jeg har følt mig fri igen idag (i hvert fald store dele af tiden), og selvom det handler om bevidsthed, så handler det mere om bevidsthed i de enkelte situationer, end det handler om bevidsthed om bevidstheden.. ;o)

Jeg kan ikke lige finde afsnittet, men de Mello skriver om "lærlingen", der skal lære at blive fri.. "Mesteren" sender ham ud, og får ofte breve fra ham, hvor han skriver om, hvor fri han er, og hvor meget han nu forstår.. Hver gang mesteren modtager sådan et brev, bliver han skuffet, fordi det viser, at lærlingen endnu ikke er fuldstændigt fri.. På et tidspunkt går der rigtig, rigtig lang tid, hvor mesteren ikke hører noget fra lærlingen, og han sender én ud for at lede efter ham.. Da han bliver fundet, får han et brev fra mesteren, hvor han spørger, hvordan det går med at blive fri.. Som svar skriver han et brev, hvor der står: "Det er fuldstændig ligegyldigt.." - og da mesteren læser det, ved han, at lærlingen nu endelig er fri..

Sådan føler jeg det også.. Så længe jeg fokuserer så meget, så er jeg ikke fuldstændigt fri.. Jeg tror, at fokuseringen kan være nødvendig i et tidsrum, men på et tidspunkt, kan og "skal" det slippes helt.. Og hvem ved, måske kan det så blive taget op igen, hvor jeg har lært, at det intet betyder.. De bøger jeg læser fokuserer jo i hvert fald på bevidstheden og beskriver den - men jeg tror alligevel på, at deres forfattere ikke bliver "fanget i" fokuseringen, som jeg kan have en tendens til nu..

Så jeg er noget ambivalent med denne blog.. På den ene side vil jeg gerne dele, inspirere og bare komme af med lidt tanker og på den anden side, så bliver jeg bremset i forhold til at være fri, fordi jeg kommer til at fokusere alt for meget på det..

Måske jeg også skal bruge den til andet.. Fx at skrive mere om børneopdragelse - og min specifikke opdragelse, som til tider godt kan adskille sig fra den "gængse" form, selvom den for os nu virker totalt naturlig.. Vildt nok egentlig..

Men de mere overordnede tanker, som jeg fx har haft om selvtillid og selvværd, vil der nok også stadig være plads til.. Det indlæg jeg skrev om netop selvtillid og selvværd har haft meget stor betydning for mig.. Jeg er blevet overbevist om, at det er sådan, det forholder sig, og jeg er sikker på, at vi først bliver helt frie, når vi bliver frie for begrebet selvtillid.. Så den slags tanker kan jeg vel egentlig også skrive om, uden at det vil forstyrre mig..Jeg har dog slet ikke den slags tanker for tiden; og sikke en velsignet fred, der er i mit hoved.. ;o)

Kan det bruges?

Som tidligere skrevet, har jeg det faktisk rigtig godt med denne blog, og jeg føler, at jeg kan bruge den til noget..

Men kan andre..? Altså bruge den til noget.. Er den for kedelig? For tung?

Ellers kunne jeg jo i princippet lige så godt skrive i et word-dokument, men som nævnt, så giver det mig noget at tro, at der er mindst én, der læser med.. Det gør, at jeg føler, at jeg kan bidrage, men hvis den enkelte ikke kan bruge det, hun læser, så er jeg jo lige vidt..

Hvis I har lyst, må I meget gerne give jeres besyv med på, om denne blog overhovedet kan bruges til noget..

Udfordringen ved at blogge

... for mig altså..

Jeg kan mærke, at jeg er glad for at have den her blog.. Jeg kan få lov til at tænke over tingene, samtidig med, at jeg (næsten) ved, at der er andre, som læser med, og som jeg jo så kan dele tankerne med..

Det har været rigtig svært for mig at have alle de her tanker, og at jeg ikke rigtigt har kunnet finde et sted, hvor jeg kunne få afløb for dem.. For det ér sgu da nogle tunge tanker, som kan virke lidt voldsomme at tage op på venindeaftenen eller til fødselsdagsfesten.. Og den her slags tanker virker vist også ret hurtigt malplacerede, fordi de jo egentlig også godt kan virke temmeligt udfordrende i forhold til, hvordan de fleste lever med deres frygt.. Jeg er ikke interesseret i at trække dem ned over hovedet på nogle, som ikke er interesserede i det.. Derfor er jeg glad for den her blog.. Man kan følge med, hvis man har lyst, og man kan lade være, hvis man ikke har.. Men jeg bilder mig ind, at hvert indlæg i hvert fald bliver læst af bare én person, og det er vist nok for mig..

Nå, men til udfordringen.. Jeg vil jo gerne være dygtig, jeg vil gerne være sjov, og jeg vil gerne have, at andre synes, at jeg er cool.. Når jeg altså ikke er bevidst.. Det kræver en del bevidsthed fra min side, at jeg ikke prøver på at være sjov, at jeg ikke laver en helt fantastisk flot blog, hvor folk kan se, at jeg bare er dygtig og et dejligt, spændende og vildt cool menneske.. Det gør jo så også, at min blog adskiller sig fra ret mange af de andre blogs, som jeg er stødt på, og måske jeg en dag når til, at jeg bare gerne vil lave en pæn blog - bare fordi..

Udfordringen ligger også rigtig meget i det, jeg skriver.. Det kan være rigtig svært at skrive, uden at tænke over, hvad modtageren vil tænke.. Og det gør jeg selvfølgelig også.. Men jeg er også meget bevidst om bare at lade de følelser flyde igennem.. Måske jeg ligefrem ved, at jeg ikke er klar til at være sjov, dygtig eller cool endnu.. Hvis jeg prøver at være det, så vil jeg gøre mig afhængig af andres meninger om mig igen, og det vil være dem, der "bestemmer" min værdi - ud fra om de kan lide det, jeg laver..

På den positive side er det, at jeg umiddelbart er klart til i hvert fald at skrive.. Jeg kan mærke følelserne, men jeg lader dem passere igennem.. Det spændende bliver, hvis jeg begynder at få kommentarer.. Både anerkendende, udfordrende og kritiserende.. Jeg vil være meget bevidst om også at lade de følelser, som jeg ved vil følge i kølvandet af sådanne kommentarer, flyde igennem.. Og jeg håber, at jeg kan..

Det gælder også det, som man ville kalde positive følelser.. Altså at jeg føler mig værdsat og værd at holde af, hvis nogen er enige med mig og synes, at jeg har en god blog.. Hvis jeg klynger mig til de følelser, vil de også blokere mine energier.. Alle følelser skal bare have lov til at være der - og flyde igennem.. For hvis jeg bruger de følelser positivt, så vil jeg også åbne op for, at hvis nogen ikke er enige med mig eller synes, at jeg har en dårlig blog, så vil jeg føle det præcist modsat - og holde fast i det..

Så den her blog er en ret så stor udfordring for mig, og det kræver rigtig meget af mig.. Men det er en udfordring, som jeg selv har valgt, og som jeg har gavn af - på flere måder..

Så tak fordi I kigger med..

På vrangen

Det er ikke sjældent, når jeg får et stykke tøj i hånden, at jeg vender stoffet om og kigger på vrangen.. For mig er det interessant, hvordan tøjet er lavet, hvad det består af, og hvordan det overhovedet hænger sammen..

Sådan har jeg det også med mennesker - mig selv inklusiv.. Jeg er opdraget i et samfund, hvor overfladen har stor betydning, men lige så stille og roligt kan jeg mærke, at i sidste ende er det nok vores vrangside, der er vigtigst og mest interessant.. Hvordan er vi lavet, hvad består vi af, og hvordan hænger vi overhovedet sammen..?

Det er denne vrangside, som min blog hovedsageligt vil komme til at handle om.. Den vil handle om ro, børneopdragelse, undskyldninger og meget andet - tror jeg.. For nu må vi se, hvor jeg bliver bragt hen - og måske er det her blog-land slet ikke noget for mig.. Det vil tiden vise.. Lige nu har jeg bare lyst til at skrive mine tanker og oplevelser omkring vores indre ned..

Jeg er ikke healer, jeg er ikke terapeut, jeg er ikke religiøs eller spirituel, men jeg er et menneske, der tænker, føler og mærker meget, og som har haft og til stadighed har brug for at finde min ro for at kunne have det godt..