En million ting - cirka

Idag er der ikke rigtigt nogen rød tråd inde i mit hoved, før jeg skriver.. Jeg synes, at jeg har en million ting, der tumler rundt derinde, så nu må nogle af dem lige ud..

Folk der slår deres børn; folk der prøver at begå selvmord; psykisk syge, der måske bare reagerer på et sygt samfund; piller til de psykisk syge; folk der elsker at være dygtige og hjælpsomme - for at de kan FØLE sig dygtige og hjælpsomme; børns opvækst, og hvordan vi ændrer dem; dem som gerne vil selvudvikle sig, og hvor de ender henne - bliver de også syge? - og sikkert mange andre ting..

Sådan nogle tanker fylder mit hoved - nogle dage mere end andre, og i dag var en fyldt dag, kan man vist godt sige - for alle de ovenstående emner har taget plads i mit hoved.. Desværre er alle emnerne også nogen, jeg er stødt på idag.. Den sidste kun i form af mig selv, der nogle gange undrer mig over, hvor alt det her tænkeri skal føre mig hen, og om jeg kan "holde til det" i længden.. Det kan virkelig, virkelig være hårdt at føle, at man har fat i noget af det rigtige - men man kan ikke rigtigt være helt sikker på, at det overhovedet er rigtigt, og det er ikke noget, man bare lige kan dele ud af; man må se på folk, som er fanget i nogle mønstre, som ikke gør noget godt for dem selv og deres nærmeste uden at kunne dele, hvad man tror er løsningen..

Jeg nærmer mig mere og mere et sted, hvor jeg tænker, at jeg gerne vil være terapeut.. Der er ikke noget mere frustrerende end at sidde over for et menneske, som man så gerne vil hjælpe videre og så gætte sig frem til, hvad man skal sige.. Jeg taler jo altid med min fornuft, men det er filme svært, fordi tænk, hvis jeg tager fejl.. Men okay, jeg tror nu også, at de læger, som giver dem 50 piller om dagen, også tager fejl.. Men hvis bare jeg vidste, hvordan man gjorde - sådan rigtigt.. Det vil jeg lære..

Jeg kan jo ikke skrive om alle emnerne idag, og jeg er måske også bare for fyldt til overhovedet at kunne skrive om ét af dem..

Jeg kan måske sparke mig selv igang med et citat fra "Terningemanden" - en psykiater, som overlader alt til tilfældighederne for at udslette sit jeg..

"... jeg måtte spekulere over, hvad der sker med ethvert menneske i de to årtier mellem 7 og 27, når en killing forvandles til en ko. Hvorfor syntes børn så ofte at være spontane, glade og koncentrerede, mens de voksne virkede styrede, angstfyldte og ejendommeligt diffunderede?"

Et udmærket spørgsmål, synes jeg..

Eller dette, som også handler om frygt:

"Jeg så dengang for første gang klart, at frygt for fiasko holder os indespærret i jeg'ets hule - en gruppe adfærdsmønstre, vi har tilegnet os og af frygt for fiasko ikke har til hensigt at opgive."

"Fra vi er børn og som voksne bursætter vi os i mønstre for at undgå at møde nye problemer og mulig fiasko; efter en vis tids forløb keder de voksne sig, fordi der ikke er nye problemer. Sådan er livet under frygten for fiasko.

Hav fiasko! Tab! Vær slet! Spil, løb risiko, drist dig!"

Jeg er bestemt ikke enig i alle hans betragtninger, men jeg synes alligevel, at han har fat i noget.. Han fandt zen før, han gik igang med at rafle og lade terningerne bestemme, men det fandt han også kedeligt.. Man kan spørge sig selv, om det mon bliver kedeligt.. Jeg kan nemlig også godt lide lidt drama ind imellem, men hvis jeg tænker helt ærligt, så er det faktisk blevet meget mindre på det sidste.. Og jeg er spændt på, om jeg stadig vil synes, at livet er interessant, hvis jeg opnår min frihed, og derfor ikke ønsker at lade mig rive med af lidt drama ind imellem..

Hvis jeg havde et ønske, ville jeg ønske, at alle mennesker blev frie fra deres bånd, så vi alle sammen bare kunne være.. Det lyder måske højtravende, men flere gange på en dag ville jeg ønske, at jeg stod med en tryllestav i hånden.. Det er så sørgeligt, som vi er styret af vores forskellige frygt.. Frygt for ikke at slå til, frygt for, at vi ikke er gode nok, frygt for at vi ikke er specielle nok, frygt for at skille os for meget ud, frygt for at andre skal synes, at vi er dumme, tykke, grimme, for højtråbende, for stille osv. osv. osv.. Tænk hvis vi bare kunne være - alle sammen - så ville vi alle sammen slå til, vi ville alle sammen være gode nok, alle ville være, ligesom de ville have det bedst..

In my dreams..