mandag den 8. november 2010

En af de der dage..

Ja, sådan en dag er det for mig idag.. Jeg er sur, og jeg kan ikke holde andre mennesker ud.. Og jeg ved jo desværre godt, at alle andre mennesker ikke er stort anderledes, end de plejer at være.. Det er mig, den er "gal" med.. Egentlig pisse-irriterende, at man ikke bare kan få lov til at synes, at alle andre er nogle fjolser uden den viden, at de ikke er større fjolser, end de plejer at være..

Nå, men nogle gange vil jeg bare have lov til at være sur uden nogen synlig grund.. Det ville sikkert være meget rarere for mig ikke at være sur, men der kan jeg ikke lige hive mig hen på de dage.. Eller også vil jeg ikke..

Egentlig utroligt, at man "gider" at gå rundt og bruge sin tid på den måde - men skal der ikke være plads til det?
Det vigtigste for mig er, at jeg stadig kan mærke mig allerinderst inde, og det er der, at det bliver tricky - for det er meget vigtigt, og det er proportionelt meget svært, og det er faktisk meget sjældent, at jeg formår at adskille det..

Jeg er ikke mine følelser.. Der er sådan nogle følelser i mig idag, men jeg er heller ikke anderledes end jeg var igår eller en anden dag, hvor jeg var jublende glad..

Jeg er mig.. Følelserne er følelserne, men de har ikke nogen indflydelse på, hvem jeg er.. Jeg skal bare lige huske at mærke det..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar