Jeg har lige læst på en noget fancyere hjemmeside end min, at man ikke skal bruge så meget tid på selvudvikling, fordi det hurtigt kan blive til selvindvikling i stedet..
Jeg kan egentlig godt mærke "indviklingen", og nogle gange så hænger den mig da også langt ud af halsen, men for mig er det det bedste af to "onder". Nogle gange er jeg træt helt ind til knoglerne af at skulle fokusere på mig selv og mine tanker og følelser hele tiden.. Men jeg ved også, at hvis jeg ikke gør det, så falder jeg i fælden med begge ben..
Der vil komme en tid, hvor det ikke er nødvendigt at fokusere på det hele tiden, og jeg tænker, at det kan være for nemt at sige, at andre bliver selvindviklede, når man selv måske er kommet ud "på den anden side"..
Jeg kan ikke bare stoppe med at fokusere på det.. Jeg lever jo stadig mit liv, med alt hvad det indebærer af børn, arbejde, kæreste osv.. Men hvert eneste øjeblik er jeg nødt til at vælge at være bevidst, hvis jeg ikke vil falde ind i mine gamle vaner.. Hvis jeg gør det, kan jeg ikke nyde livet i samme grad, som hvis jeg er bevidst..
Selvudvikling er ved at blive en hobby og en livsstil for nogle, på linje med at gå til golf, dans etc. Man kan sagtens komme til at gøre tingene mere indviklede ved at dyrke denne hobby.
SvarSletFor mig handler det om SELVAFVIKLING, så der bliver mindre mig, og mere sjæl og autencitet.
På den måde bliver egoet et redskab for sjælen, snarere end en forhindring, der skal overvindes.
Ja, og det er bestemt også en balancegang efter min mening.. Og nu, hvor jeg er lidt mere ude på den anden side, så er jeg faktisk fuldstændigt enig med dig..
SvarSletMen jeg tror, at man bliver nødt til at bruge meget tid på at fokusere på det i starten, og jo mere fri man bliver, jo mere bliver man også bevidst om, at det skal fylde mindre og mindre for at man kan blive endnu mere fri..
Men jeg oplever også, at mange dyrker deres selvudvikling og har nogle følelser omkring den, som betyder, at de faktisk ikke bliver mere eller mindre frie.. De klynger sig bare til noget nyt.. Og det er her, at man skal holde balancen.. For måske er man i starten nødt til at fordybe sig i udviklingen for at, som jeg skriver i indlægget, undgå at følge sine gamle vaner og være bevidst om at være bevidst; men på et tidspunkt må man også slippe den fokusering for at blive endnu mere fri..
Mht. selvafvikling, så kan jeg mærke "mig" mere og mere.. Men det er nok bare ord.. For jeg betegner "mig" som min sjæl.. Jeg siger, at jeg er derinde - og der mener jeg følelsen i hjertet.. Men jeg mener ikke, at jeg selvafvikler - måske jeg heller ikke selvudvikler (det syntes jeg, at jeg gjorde i starten), men nu fokuserer jeg på bare at være..