Viser opslag med etiketten Spiritualitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spiritualitet. Vis alle opslag

mandag den 28. marts 2011

En anden måde at se det på..

Nu har jeg jo læst en del bøger, som man ville kalde spirituelle.. Så kom jeg på det kursus i emotionsfokuseret terapi, som fik mig til også at se lidt mere "videnskabeligt" på det, og nu er jeg så i gang med bogen "Medfølelse og mindfulness. Fra selvkritik til selvværd".

Her skrives der om evolution, hvorfor vores hjerne- og tankemønstre har udviklet, sig som de har, og hvilke store udfordringer, der er i det for os..

Vi har i følge forfatteren en gammelhjerne/-sind og en nyhjerne/-sind, hvor nyhjernen er noget vi har udviklet igennem evolutionen.. Disse "to hjerner" i kombination giver netop de udfordringer, som også beskrives i de spirituelle bøger.. At vi tænker for meget over, hvad andre tænker, om vi hører til, at vi glemmer at være i nuet osv.. At vores samfund er fuldstændigt forkert bygget op i forhold til, hvordan vi kan få mest ud af det.. Og her snakker vi ikke om effektivitet men om kærlighed og medfølelse, om samarbejde og glæde.. Jeg tror jo så personligt på, at effektiviteten følger i kølvandet..

Nå, men det er sgu da interessant, at en "ting" som dette kan beskrives på så mange forskellige måder, alt efter hvem der beskriver.. Det er jo stort set præcist det samme, de skriver, men forklaringerne er forskellige.. Jeg tror på, hvad de skriver - jeg mærker det jo - og jeg tror, at de alle har ret.. Sådan mere eller mindre.. Men hvem har den rigtige forklaring..? Og er det vigtigt..?

Som akademiker har jeg stor tilbøjelighed til at være til fals for akademiske henvisninger, forskning osv., men samtidig tænker jeg også, at der er så mange mennesker, der mener, at de har oplevet noget "uvidenskabeligt" - kan det virkelig bare være opspind..?

Men okay, det skader vel heller ikke at blande de forskellige forklaringer og syn på det.. Jeg tror på, at de alle beskriver det samme - bare med forskellige ord, og så tror jeg heller ikke, at fanatisme er godt i denne sammenhæng.. At man fx kun tror på det, der beskrives som spirituelt/videnskabeligt.. Det er der jo, uanset hvordan vi beskriver det..

Bare nogle tanker - for jeg tror sgu, at det hele hænger sammen.. Uanset hvordan vi beskriver det..

fredag den 31. december 2010

Hvorfor skal vi have prædikater?

Kom jeg til at tænke på i forlængelse af mit indlæg om buddhisme..

For ja, måske ser jeg på livet på samme måde som en buddhist, men er jeg så buddhist..? Og ja, jeg tænker måske på nogle ting, som andre vil kalde spirituelle, men er jeg så spirituel..?

I forlængelse af, at jeg ønsker at være fri, så ønsker jeg ikke at være noget.. Jeg vil bare være.. Jeg vil ikke kalde mig selv spirituel, og jeg vil ikke være buddhist.. Jeg er mig.. Slut. Jeg gør, tænker, handler, føler osv., men det ændrer ikke på, hvem jeg er.. Aldrig nogensinde..

Hvorfor er det så vigtigt for os? Er det for, at vi kan føle, at vi er nogen..? At vi hører til et sted, sammen med andre der er som os?

For jeg mærker da, at jeg føler et behov for at høre til - eller måske blot et behov for at vide, at andre tænker som mig.. Så bliver det selvfølgelig nemmere at finde de andre, hvis man har nogle mærkater, man kan søge efter.. Måske gør det verden mere overskuelig? Men når man ser ud over den praktiske brug af det, så tror jeg, at det er "farligt", at vi altid skal have et mærkat - vi glemmer, at vi bare er..
Pludselig tror vi, at vi er en masse forskellige ting, som er afgørende for, hvem vi er - og til tider også for, hvor gode vi er, og hvor meget vi er værd..

Jeg føler mig så heller ikke særligt spirituel eller buddhistisk for den sags skyld, men hvis jeg ville, kunne jeg nok godt klynge mig til de prædikater.. Måske ville de udslette min ensomhedsfølelse, men ville det så ikke være af frygt, at jeg påtog mig dem..? Det ønsker jeg ikke.. Jeg nyder ikke min ensomhedsfølelse, men den er der, og jeg nægter at bukke mig for frygten og give mig selv et prædikat..

Jeg ér bare mig, uanset hvad jeg selv eller andre har at sige om den sag..

Og det er I også - med ønsket om et godt nytår..

tirsdag den 28. december 2010

Buddhisme

Jeg så et show med "Anden" juleaften i fjernsynet.. Her snakkede han om at alt var lidelse, og han sagde også mange andre ting, som jeg var meget enig i - og som jeg har glemt nu.. ;) Samtidig stod han med et vistnok buddhistisk armbånd..

Jeg har tænkt tanken før, fordi buddhisme og yoga bl.a. også nævnes i de bøger jeg har læst, men nu gik jeg så lige ind og googlede buddhisme..

Jeg har meget kort læst om det, så måske der følger flere tanker om det på et senere tidspunkt.. Nå, men her stod der noget om "De fire ædle sandheder" og "Den ottefoldige vej".

Nedenstående er kopieret fra Wikipedia:

De Fire Ædle Sandheder: Den første sandhed: Lidelsen eksisterer. Den anden sandhed: Lidelsen har en årsag. Den tredje sandhed: Det er muligt at gøre en ende på lidelsen. Den fjerde sandhed: Lidelsen ophører ved at følge den Ottefoldige vej.

Den Ottefoldige vej: Den Ottefoldige vej (også kaldet for Middelvejen) minder meget om de ti bud, det er dog nærmere retningslinjer end regler. Hvis man følger den Ottefoldige vej, bliver man oplyst, og kommer i nirvana når døden indtræffer.
  1. Ret viden, dvs. at forstå de fire ædle sandheder.
  2. Ret sindelag, dvs. at slippe alle ønsker og begær, og handle med rette motiver.
  3. Ret tale, dvs. at tale sandhed på en vis og venlig måde.
  4. Ret opførsel, dvs. ikke at snyde, stjæle eller slå ihjel.
  5. Ret levevis, dvs. at tjene sit brød på ærlig vis, uden at udnytte eller skade andre.
  6. Ret stræben, dvs. at være sig bevidst og udvikle et positivt syn.
  7. Ret opmærksomhed, dvs. bevidsthed om, hvordan verden hænger sammen, og hvordan tanker og handlinger påvirker den.
  8. Ret fordybelse, dvs. at besvarer en fredfyldt bevidsthedstilstand uden identifikationer og distraktioner udadtil.
Jeg bliver så aldrig buddhist, tror jeg, men det er alligevel interessant at læse om det.. Det er nok den religion, jeg kommer tættest på, selvom jeg ville beskrive mig selv som kristen.. ;o)

Faktisk forsøger jeg at leve efter den ottefoldige vej, selvom jeg ikke anede, at der var noget, der hed det for ti minutter siden.

Det med lidelsen har jeg ikke tænkt så meget over, men jeg er på vej derhen. At man ikke kan have noget godt, uden at det fører til lidelse - og at det er ok, og at det gør, at man må nyde det gode, imens man har det.

Slippe ønsker og begær, det arbejder jeg også hen imod. Når jeg slipper mine gode følelser, og jeg ikke begærer at have det godt fx eller at andre skal synes om mig.

At tale sandhed, det forsøger jeg også. Nogle gange lader jeg så være med at sige noget, men oftere og oftere siger jeg, hvad jeg mener, og fordi jeg ofte har sluppet mine følelser omkring det inden, så kan jeg gøre det på en venlig måde.

Opførslen har jeg vist altid rettet mig efter, men nu er det ikke fordi, jeg vil være god, at jeg gør det - men bare fordi.. Det samme med levevis..

At være bevidst og have positivt syn - ja, det giver vist sig selv.. ;o)

Bevidsthed om, hvordan verden hænger sammen og hvordan tanker og handlinger påvirker den.. Jeg har altid haft en fornemmelse af, hvordan verden hænger sammen.. Nu er jeg så også bare blevet bevidst om det og om, at det er ok at have den fornemmelse - uden at man tror, at man er noget..

Det med fordybelsen giver vel også sig selv.. Ikke at jeg er der hele tiden, men det er også noget, som jeg har gjort mere og mere det sidste stykke tid..

Jeg skriver egentlig ikke det her for at bevise, at jeg er på rette vej eller noget. Jeg synes bare, at det er interessant, at man ved at fokusere på at blive bevidst, kan ramme så præcist ned i noget, som er så gammelt som buddhismen.. Der må sgisme være noget om alt det her..

Jeg tænker også, hvor jeg havde været med min bevidsthed, hvis jeg ikke havde læst de bøger, jeg har gjort.. Jeg tror, at jeg var på vej det samme sted hen - bare uden alle begreberne og beskrivelserne.. Jeg havde lavet mine egne.. Også det gør mig overbevsist om, at der "er noget om det".. At jeg efter at have arbejdet med mig selv kunne nikke genkendende til så mange ting, som jeg aldrig har læst eller hørt om, men som jeg alligevel kunne føle inden i mig selv - nøjagtigt, som bøgerne beskrev det..

Jeg tror ikke, at det er "sundt" at stræbe efter at blive ligesom de skriver i bøgerne, men jeg havde brug for at blive trukket lidt hurtigere frem ved hjælp af bøgerne, da jeg pludselig blev slået tilbage.. Jeg vil aldrig finde ud af, hvor jeg var endt, hvis jeg bare var forsat den linje, jeg havde, inden jeg blev slået tilbage pga. en klam mand, så jeg havde brug for bøgernes hjælp.. Men jeg er 99% sikker på, at jeg faktisk ville være endt nøjagtigt samme sted i mit sind.. Måske uden at vide, at jeg rent faktisk delte mine følelser og tanker med andre.. Men det er jeg taknemmelig for at vide, at jeg gør..