Aha

"Du forsøger helt basalt at skabe en følelse af ro og stabilitet i dit indre. Dette medfører en falsk, men velkommen oplevelse af tryghed"

(Den ubundne sjæl)

Ja, den rammer vist plet.. Jeg mærker bare falskheden, så jeg ikke får oplevelsen af trygheden.. Det er den samme skrøbelige ro, som jeg beskrev i et tidligere indlæg.. Det finder mit "selv" sig ikke i, at jeg søger, og så bliver jeg sur (og sær)..

"Når du er opslugt af og kæmper med alle disse psykologiske og energimæssige forandringer, lider du. Skønt du muligvis ikke selv kan se, at du lider, så lider du i sammenligning med, hvordan det kunne være. Selve ansvaret for at holde sammen på det hele er i virkeligheden en form for lidelse."

(Den ubundne sjæl)

Jeg er så bare skruet sådan sammen, at jeg i den grad mærker at jeg lider, når jeg bruger tid og kræfter på at få ro med de ydre ting, jeg møder på en dag.. Mit selv kæmper og kæmper for at fortælle mig, at jeg skal give slip på alle de følelser og tanker.. De er ikke mig - jeg kan bare observere dem..

"Hvis du vil være fri, hvis du virkelig vil opleve livet, er du nødt til at komme ud. Du er nødt til at give slip og gennemgå den renselsesproces, som befrier dig for psyken. Vejen ud går gennem opmærksomhed. Hold op med at definere det forstyrrede sind som en negativ oplevelse; se blot, om du kan slappe af bag det. Når dit sind er uroligt, skal du ikke spørge: "Hvad gør jeg ved det?" Spørg i stedet: "Hvem er jeg, der lægger mærke til dette?"
(Den ubundne sjæl)

Og det vil jeg gøre idag.. Når jeg føler, at det hele står og falder med, om andre taler pænt til mig, om andre forstår mig, om jeg gør tingene rigtigt, så vil jeg rette min opmærksomhed mod mit selv.. Det er nemlig derinde - helt uberørt af mine følelser og tanker.. Og lur mig, om ikke jeg står endnu, selvom jeg ikke kæmper for roen - og måske endda står stærkere..