At holde sit hjerte åbent - en lang rejse

For otte år siden startede jeg hos min første terapeut. Min kæreste og jeg var gået fra hinanden, og jeg kunne på en eller anden måde mærke, at jeg måtte gøre noget her - for ikke at komme til at blive ved med at bruge mit liv på den måde. I terapitimerne fik jeg pludselig sagt hej til mine indre stemmer, og det har været en kæmpe del af processen, at jeg blev opmærksom på, at jeg rent faktisk havde en stemme, som modarbejdede mig i forhold til at få det rigtig godt..

Jeg har arbejdet on-off på det i mange år.. Mest uden terapeuthjælp, men det er det, der af flere omgange har givet mig skubbet til lige at rykke mig lidt videre..
Jeg har i mit hoved brugt beskrivelser som "stemmen", at jeg kunne være tændt og slukket, og jeg har følt nogle ting i min krop og i mit hjerte, som jeg ikke har hørt om før, men som bare har givet rigtig meget mening for mig.. Jeg har kunnet mærke friheden - og det modsatte - i mit eget hjerte..

For fem uger siden blev jeg "slået hjem".. En oplevelse gjorde, at jeg måtte slukke, fordi jeg ikke kunne håndtere det.. Jeg VILLE ud på den anden side igen, og jeg begyndte at læse nogle bøger, som, man nok vil sige, omhandler spiritualitet.. Her mødte jeg alle mine egne beskrivelser.. At vi alle har en indre stemme, at man kan være åben og lukket osv.. Allervigtigst var det, at

Der er ikke nogle af livets oplevelser, der er værd at lukke hjertet for..

Jeg må erklære mig fuldstændigt enig.. Men det er svært, og det sker - som i de foreløbne dage, Som I har kunnet læse, at jeg ikke har formået det.. Det er de helt små ting, som jeg pludselig lukker ned pga.. En borger, der ikke taler pænt til mig, et præstationspres fra mig selv omkring at nå alting - godt, osv..

Men jeg VED, at de ikke er værd at lukke hjertet for.. Inden min oplevelse, der oplevede jeg, hvad det vil sige, at have et åbent hjerte.. Energierne suser igennem, og man svæver bare med..

Jeg har gjort meget for at forstå, hvorfor jeg har reageret, som jeg har gjort, og hvorfor jeg har haft brug for, at folk fx skulle kunne lide mig og respektere mig.. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, men det har hjulpet mig langt i forhold til at give slip på de følelser, at jeg har forstået dem.. Jeg har forstået, hvor min frygt kom fra (jeg var bange for ikke at blive elsket), og på et eller andet tidspunkt har jeg set den frygt i øjnene.. De to forfattere, jeg indtil videre har læst om emnet, er enige om, at det, man frygter, kun er slemt, indtil man ikke frygter det mere.. Når du giver slip på frygten, så vil du opleve, at det slet ikke var så farligt endda, og at det for langt de fleste tilfælde kun er et tankespind vi laver, for at føle at vi har kontrol..

Alt bliver først okay, når du er okay med alt

Og I må tro mig, at man kan blive okay med alt.. Det er en fantastisk følelse.. Det er på ingen måde at sammenligne med apati, men det er en følelse af, at det vitterligt ér ligegyldigt i det store hele, om der er rodet i hjemmet, om man kommer til tiden, om andre mennesker opfører sig tosset overfor én osv..

Det, der så også er så smadder interessant, er, at når man så først er blevet okay med alt - eller sådan var det i hvert fald for mig, som ikke kunne finde ud af at rydde op osv. - så får man lyst til at rydde op, til at komme til tiden osv.. Det, der altid før har været noget, jeg burde og skulle, er nu, noget jeg vil.. Jeg er overbevist om, at jeg selv træffer alle mine valg i livet.. Der er ikke noget jeg skal.. Men der er rigtig, rigtig mange ting, jeg vil.. Og de ting får mere og mere plads, fordi jeg ikke skal bruge så meget energi, på det jeg burde..

Jeg er ikke endnu, hvor jeg kan nå hen.. Jeg har også været længere, end jeg er nu - og derfor roder mit hjem også lige for tiden; det har jeg desværre ikke valgt bevidst.. Men jeg ved, at jeg nok skal komme derhen igen - og længere endnu.. Og jeg glæder mig.. Det er vitterligt det bedste sted på jorden, man kan være.. Inde i sig selv..