I sin egen verden

For noget tid siden mødte jeg en bekendt, da jeg var ude at handle.. Jeg mødte hende et par gange, og hver gang - til hendes store morskab ;o) - opdagede jeg hende ikke med det samme, fordi jeg gik i min egen verden..

Den oplevelse fik mig til at tænke på, at jeg faktisk er glad for, at jeg nogle gange forsvinder ind i mig selv.. At jeg kan lukke alt andet - og alle andre - ude.. Jeg er vant til at modtage en million signaler og til at tænke over dem, bruge dem i min adfærd og i det hele taget bare at bruge energi på dem.. Men nu kan jeg - nogle gange; mere og mere - bevæge mig rundt i et fyldt indkøbscenter lørdag formiddag og stadig være i mig selv og ikke i alle andre..

Det er virkelig fantastisk at "vågne op" og finde ud af, at jeg har været "ligeglad" i sådan en situation - at jeg bare har været..

Er alt ligegyldigt..?

Det har jeg tænkt mange gange.. Hvis man bliver helt fri, bliver alt så ligegyldigt..? Jeg har tænkt, at det måske ikke ligefrem var positivt - fordi er ligegyldigt ikke kedeligt..? Som i: "Hvis du er ligeglad, er du aldrig glad.."

Men så tænkte jeg i dag på, hvad ordet betyder.. Alt er lige gyldigt.. Alt har den samme værdi.. Og det er jo netop det, jeg tror, at vi skal lære.. At uanset hvad, så er alting bare.. Det er hverken mere eller mindre værd.. Alt er lige gyldigt.. Og det er egentlig et sted, jeg gerne vil nå til - og som jeg ikke synes lyder kedeligt.. Og jeg tror heller ikke at lige glad er aldrig glad.. Hvis jeg kunne være lige glad, uanset hvad der skete - det er også et sted, jeg gerne vil nå til.. At alt er lige gyldigt, og jeg derfor kan være lige glad - uanset, hvad der sker..

Og at vi er lige "gyldige", uanset hvad vi kan, hvad vi gør eller hvad vi tænker.. Det tror jeg på, at vi er - tænk hvis vi alle følte det og efterlevede det..


edit:
Måske skulle ordsproget faktisk være: "Hvis du er ligeglad, så er du altid glad.."