lørdag den 20. november 2010

Mere om selvtillid

Ja, jeg skriver lige lidt mere om det, og hvis nogen har nogle tanker om det, vil jeg meget gerne høre dem.. Det har lige brug for at blive bumlet på plads inde i mit hoved, og det kan hjælpe lige at blive udfordret lidt..

Nå, men jeg vendte det lige meget hurtigt med kæresten, og han syntes, at det lød som om, at man blev følelseskold, hvis man bare var ligeglad.. Og at man måske bare var ligeglad, fordi man havde nok selvtillid til at være ligeglad..

Jeg har også tænkt over det med at være følelseskold, men det tror jeg altså ikke, at man bliver.. Det mærkes ikke sådan.. Men i et samfund, hvor vi går så meget op i, hvad andre tænker og mener om os, vores tøj, vores hjem osv., ja, så kan det virke lidt "ved siden af", hvis man pludselig bliver ligeglad med det - for hvad er der så tilbage..? Men der ér jo noget tilbage.. Der er masser tilbage.. Jeg kan give meget mere til mine medmennesker, når det lag er skrællet af, og jeg ikke behøver at bruge energi på det.. Det er rigtig svært at forklare, for nogle gange tænker jeg også tanken, om det er følelseskoldt.. Men der ligger så meget andet derinde også, som blot bliver skjult, når vi bruger så meget energi på andre menneskers meninger.. Og når det bliver fundet frem, så er der masser af følelser tilbage.. Det er bare nogle nye og anderledes følelser, som man bare lige skal lære at kende først.. Men de er gode nok..

Men når de følelser overtager, så er det, at jeg tror, at selvtillid bliver ikke-eksisterende og unødvendigt.. Jeg så lige Trinni og Susannah.. De sagde, at det var dejligt, at kvinderne havde fået så meget selvtillid, at de turde at argumentere med dem i tøjvalget.. Jeg nåede lige at gå tilbage i vanetænkningen og tænke, at nå ja, man bliver jo nødt til at have selvtillid for at kunne sige fra.. Men derefter gik jeg til den nye tænkning.. Nej, hvis kvinderne havde været frie, havde de ikke haft nogen frygt for, hvad de to kvinder ville synes om dem, om de ville være enige osv., hvis de sagde, hvad de mente, og de ville ikke have haft brug for selvtillid.. De ville slet ikke tænke over, om det var i orden at argumentere.. De ville bare sige lige præcis, hvad de syntes, bare fordi de syntes det - uden nogle frygt-følelser til at mudre det hele til..

Fik jeg sagt, at jeg virkelig gerne vil høre andres tanker om det her med selvtillid..? ;o)

5 kommentarer:

  1. Der er for mig at se forskel på begreberne selvtillid og selvværd. Måske tænker du på begge to på een gang ?

    Selvtillid er tillid til dine evner af forskellig slag, med andre ord, det du kan.

    Selvværd er tillid til, at du er noget værd, som det menneske du er, fuldt og helt, med andre ord, den du er.

    SvarSlet
  2. Ja, jeg ser også en kæmpe forskel i de to begreber.. Og jeg opfatter dem på samme måde som dig..

    Min pointe er, at man måske kan blive fri for at have brug for selvtillid.. At man ikke behøver at have tillid til sine egne evner for at turde at gøre noget.. For det er ikke vigtigt, om man kan eller ikke..

    Og det ville virkelig give en frihed, og det ville fjerne meget frygt for at mislykkes, tror jeg..

    Jeg tror, at jeg vil prøve at finde noget, jeg er vildt dårlig til og så afprøve det.. For jeg tror egentlig, at jeg har super meget frygt inden i mig stadig.. Pokkers.. ;o)

    Tak for dit indlæg.. :o)

    SvarSlet
  3. Velbekomme dig :)
    Det allervigtigste af de to begreber synes jeg er selvværdet.. Med det i orden er selvtilliden sekundær, for du vil jo aldrig tvivle på, om noget er godt nok.. for DU er god nok, uanset hvad du end måtte foretage dig og hvordan udfaldet bliver.

    Så .. selvværdsudforskning.. det er en god vej at gå :) God tur..

    SvarSlet
  4. Ja, lige præcis sådan er det også, at jeg tænker..

    SvarSlet
  5. Jeg er meget enig med Madam Kjeldsen her :)

    SvarSlet