Jeg tænker rigtig meget på døden for tiden.. Måske fordi det vel nok kan frembringe nogle af de største - og værste følelser.. Og jeg fokuserer jo på at slippe følelser..
Men hvad med de helt store og tunge følelser.. Ville det være "ok" at slippe de følelser? Jeg kan huske, da min morfar døde, da jeg gik i 7. klasse.. Samme dag jeg havde fået det at vide, sad jeg i en fysik-time.. Og pludselig fik jeg vildt dårlig samvittighed, fordi jeg havde glemt at være ked af det..
SKAL man bare holde fast i ked-af-det-heden - er det en konstellation, vi har bygget op..? Ville vi allesammen have det bedre, hvis vi kunne slippe det igen..?
Jeg håber ikke, at jeg træder nogen over fødderne, for jeg har virkelig kæmpe, kæmpe forståelse for, at man sørger og også forsvinder "ind i" sorgen, og jeg ville sikkert selv gøre det samme..
Men hvis jeg nu døde.. Så ville jeg ønske for mine børn, min kæreste og andre jeg holder af, at de selvfølgelig kunne savne mig, være kede af det, men at de også kunne slippe det og få et godt og glad liv.. Det er sværere for mig at se på det den anden vej (især med mine børn), men det er jo i princippet det samme..
Men kan man slippe dem..? Og "må" man.. Og hvis jeg kunne, så ville jeg garanteret føle mig helt forkert i forhold til alle andre, og jeg ville få mega dårlig samvittighed over, at jeg da vist ikke havde elsket mine børn så højt som alle andre tydeligvis elsker deres.. Jeg ville føle, at jeg BURDE være ked af det.. Men ville det ikke være samfundsskabt..?
Ok, jeg ved, at det er temmeligt tunge tanker, men de er godt nok også tunge inde i mit hoved, så nu ville jeg gerne have dem ud - og tager meget gerne imod input..
Denne video med Esther Hicks har været en kæmpe inspiration for mig ift. det med døden:
SvarSlethttp://www.lawofattractioninteraction.com/grief-to-joy.php#
Den hænger fint i tråd med de buddhistiske belæringer jeg har modtaget - hvor døden skal ses på samme måde som afslutningen på en god koncert..efter en god koncert så mindes man alle de fine ting man har oplevet, og man glæder sig over at have fået muligheden for at opleve dem.
Døden er på ingen måde tung i min verden - jeg har fuld forståelse for de sorg processer man evt. skal igennem..men overordnet set er døden bare en overgang til himlen, som for mig at se er et 100% positivt sted at være :)