Jeg aner en sammenhæng..

Spørgsmålet er bare, om jeg kan få den skrevet ned..

Jeg har skrevet om at give slip på sine følelser, jeg har skrevet om, at have et åbent hjerte, jeg har skrevet om at være anerkendende overfor sine børn, og jeg har skrevet om frygt og meget andet..

Jeg var på et kursus i emotionsfokuseret terapi for omkring en måned siden.. Her var det som om, at nogle flere brikker faldt på plads.. Det er en terapiform, som fremfor alt indeholder empatisk lytning.. Det er følelserne, det handler om, og det er følelserne, der skal frem..

Der findes groft opstillet tre former for følelser:
1. De tilpassede (altså de naturlige)
2. De utilpassede
3. De instrumentale

Et eks. på de utilpassede følelser kan fx være, hvis man bliver vred, hvis nogen siger, at de elsker én.. Det kan der være mange årsager til, at man bliver.. Måske hvis man tidligere har oplevet afvisning fra en man elskede.. Den tilpassede følelse ville her være fx glæde.. Alle vores utilpassede følelser opstår fra et grundlag, der hedder frygt og skam..

Et eks. på de instrumentale følelser kan være, at man ønsker at blive set og hørt, og derfor går og sukker hele tiden.. Man signalerer, at der er noget galt, og forsøger at bruge følelserne som et "instrument".. Det er ikke på en manipulerende måde, de skal ses denne form for følelser, men det er nogle følelser, som bliver vist - måske som en sidste udvej for netop at blive set..

Nå, men alle de her følelser skal altså frem i denne form for terapi.. Terapeuten anerkender og spejler de følelser, der kommer frem, samtidig med at han/hun leder efter tegn på andre følelser, der måske fx gemmer sig bag de utilpassede.. Terapeuten byder ikke ind med noget, som han ikke ser hos klienten.. Men ved hele tiden at fokusere på klientens følelser og ved hele tiden at anerkende, rumme og spejle dem, så bliver der plads til, at de følelser kan få lov til at være der, og de kan transformeres til de tilpassede følelser..

"What wires together, fires together"
Det kan også undersøges, hvorfor de utilpassede følelser opstår.. Citatet ovenfor forklarer, hvorfor gamle oplevelser i fx barndommen kan få os til at handle og føle uhensigtsmæssigt i vores voksne liv.. At vores neuroner husker.. Når vi oplever noget, som bare minder om, en oplevelse, som har "gjort noget ved os", så tænder de gamle følelser.. Som fx at blive vred, når man får at vide, at man er elsket.. Det er en følelse, som er til for at beskytte os, og som har været god for os engang, men når den bliver ved med at dukke op i andre situationer, så bliver den uhensigtsmæssig..

Ved at man i terapien kan komme helt ind i de gamle følelser vha. bl.a. empatisk lytning, så åbner det muligheden for at give slip på følelsen.. Og at den gamle følelse kan transformeres til en følelse, som er tilpasset de oplevelser man har i nutiden..

Sammenhængen
Så altså jeg ser en kæmpe sammenhæng.. Så kan man kalde det spiritualitet, psykologi, neurologi eller whatever..

Vi skal have lov til at være - vi skal give os selv lov til at være.. Vores følelser er ikke farlige, og hvis de får lov til at være der, så kan vi slippe dem - og vi kan have nye tilpassede følelser, når vi oplever en ny situation.. Det er det, jeg vil tro, at en spirituel leder som Eckhart Tolle vil kalde at være i nuet..

Og det gælder også for vores børn.. Deres følelser er ikke farlige (og det ville vi vide og i særdeleshed føle, hvis vi selv var frie), og hvis de får lov til at være der og anerkendes, så kan vi hjælpe dem til, at de fleste følelser de har, når de bliver voksne, er de tilpassede - at de bliver frie..




Fordi jeg har gengivet nogle af de ting, jeg fik med mig hjem fra kurset, kommer det jeg har skrevet til at stå meget bombastisk - som om, at det er sandhedEN.. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det er, men det er noget, som giver virkelig god mening i mit hoved, og som passer virkelig godt til mange af de andre ting, jeg tænker, tror og føler..