fredag den 11. marts 2011

En gave at gå psykisk ned..?

Ja, det lyder måske meget provokerende for dem, der har det dårligt psykisk, men jeg tror virkeligt, at der er kæmpe udviklingsmuligheder i det..

Jeg har skrevet om det før, at jeg en dag mødte en, der havde virkeligt mange diagnoser og var virkeligt syg, men at jeg på en eller anden måde så en styrke i hende alligevel.. At hun var stærk.. At hun havde "noget" indeni, som sagde stop.. At hendes liv kunne være bedre, og at "det" ikke ville finde sig i det mere.. Det samme har jeg oplevet med mig selv bare i mindre målestok.. Når jeg ikke lever på den bedste måde, jeg kan, så får jeg det dårligere og dårligere psykisk.. På den måde bliver jeg hele tiden "tvunget" ud i at gøre det bedste for mig selv hele tiden..
Den kvinde jeg mødte, hun har også set styrken nu.. Hun har set, hvad der bl.a. gjorde hende dårlig, og nu kæmper hun r**** ud af bukserne.. Hun kan mærke de ting, som hun hele sit liv har gjort, og som ikke var godt for hende, og nu VÆLGER hun, at det ikke længere skal være sådan..
Der ligger en virkelig lang og hård vej foran de fleste af os, tror jeg, men jeg tænker ofte, at jeg synes, at de psykisk syge eller udsatte er "heldige".. Deres sind siger fra og vil ikke lade sig nøjes..

Heldet løber måske så bare op, når de møder andre mennesker, hvis sind ikke har sagt fra endnu, og som bare mener/tror, at det bedste for dem vil være, at de "kommer tilbage" til, hvor de var engang.. At de skal tilbage til deres gamle liv og gamle mønstre.. Det gik jo så godt..
Men det hjælper IKKE bare at få en pille.. Jeg anerkender, at anti-depressiver for nogle kan være gode til at man lige får næsen lidt over vandet, men det er ikke nok.. Jeg tror simpelthen, at vi bliver nødt til at erkende, at hvis noget har gjort os syge, så er det IKKE det, vi skal tilbage til.. Jeg tror vitterligt ikke, at vi bliver raske af det..

Derimod kan der være nogle mønstre, der skal ændres, nogle oplevelser, der skal bearbejdes, og nogle følelser, der skal føles.. Og SÅ kan vi komme ud på den anden side.. Ikke tilbage men videre..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar