Kameraet tager din sjæl

Ja, er der ikke nogle kulturer, der mener det? Og vi her i vesten griner måske lidt af dem og tænker vores omkring deres udvikling og frygt for ny teknologi..

Jeg tror måske, at jeg forstår det nu.. Forestil jer en lille dreng, der hygger sig helt fantastisk med et stykke legetøj, sidder i sin egen verden og har det rart.. Hans mor synes, at han ser SÅ sød ud, og hun er SÅ stolt over, at han er så god til at lege selv.. Hun MÅ tage et billede af ham - måske for at dele det, eller måske bare for at have et minde.. Som altid er jeg ikke hellig, så moren kunne godt være mig.. ;o)

Men hvad sker der i drengen i det øjeblik, at hans mor tager billedet? Han bliver bevidst om, at han gør noget, som er værd at tage et billede af.. Han finder lidt mere ud af, hvad hans mor kan lide - og dermed også, hvad hun ikke kan lide.. Hun tager en lillebitte del af hans sjæl.. Den sjæl, som bare har det godt med at hygge sig, med at lege.. En lillebitte del af den sjæl bliver overtaget af en anden del i barnets psyke.. Den del som bl.a. ønsker at være god for at være noget værd..
Så når moren (i kærlighed) tager et billede af sin søn, så viser hun ham, at det har betydning, hvordan han opfører sig, hvordan han leger, og om han hygger sig.. Han er en lille smule mere værd, fordi han gør, hvad han gør..

Jeg har taget rigtig mange billeder.. Nu forsøger jeg at få mig selv til at nyde øjeblikket.. For tager kameraet ikke også en del fra moren.. Den del som bare kan være i nuet og nyde det.. Den del som bliver glad for en følelse, men som ikke klynger sig til den.. Den del forsvinder i det øjeblik også fra moren.. Hun fokuserer på noget andet, som giver hende lyst til at tage et billede..

Og det her handler selvfølgelig ikke kun om billeder.. Men det handler også om ros - og skæld ud.. Og om at vi fokuserer på, om noget er godt eller skidt - som om det er vigtigt..!

Hver gang vi vurderer en handling ud fra de kriterier, så fortæller vi vores børn, at det er vigtigt, hvad de gør i stedet for, at det er vigtigt, hvem de er..

Jeg ved godt, hvad jeg synes er vigtigst.. Og jeg fokuserer på, at det, mine børn gør, kan gøre mig (eller andre) glade eller kede af det.. Jeg fortæller dem ikke, at de er dygtige, når de bærer ud - jeg siger "Tak for hjælpen".. Jeg siger ikke, at de er dygtige, hvis de vil dele - jeg siger, at det vil ham de deler med nok blive rigtig glad for..

Det, de gør, kan aldrig ændre på, hvem de er.. Og det vil jeg, at de ved..