lørdag den 15. januar 2011

Børn og døden

Jep, et tungt emne - og det har jeg lige haft oppe med min ældste søn på snart fire år..

"Mor, skal alle dø?"
"Hvad sker der, når man dør?"
"Jeg skal ikke dø, vel mor?"
"Kan børn dø?"
"Hvad med far - hvornår skal han dø?"
- og mange flere spørgsmål..

Som jeg alle svarede ærligt på - efter lidt betænkningstid.. Og så blev jeg jo så også lige reddet på målstregen af min egen uvidenhed omkring døden ved flere af spørgsmålene.. Jeg kunne helt ærligt svare: "Det ved jeg ikke.."

Et af mine ønsker for mine børn er, at de får det ok med døden.. At det er en del af livet.. Jeg har tidligere skrevet, hvordan jeg ønsker det for mine børn, hvis jeg dør, og at jeg nogle gange ville ønske, at vi alle sammen var lidt mere bevidste omkring, at døden er en mulighed - nu..

Jeg kunne have svaret min søn, at det skulle han ikke bekymre sig om.. Men lader man være med at bekymre sig af den grund..? Og bliver det så ikke bare en fortrængt bekymring, lige som mange af os andre går rundt med..? For vi er jo ikke dumme - bare bange..

Jeg kan på ingen måde beskytte min søn imod at opleve døden.. Jeg vil ikke skræmme ham, men jeg vil heller ikke pakke ham ind i en dyne, hvor han tror, at alt altid vil være godt.. Han kan miste mig imorgen.. En ven i børnehaven eller nogle andre.. Og jeg vil ikke, at han oven i sin sorg skal begynde at spekulere på, hvorfor hans mor ikke har været ærlig overfor ham..

Men det er filme hårdt at ligge og fortælle sit barn om livets skrøbelighed.. Og samtidig på en eller anden måde også livsbekræftende..

Da han fik at vide, at nogle troede på, at man kom i himlen, svarede han tørt: "Ja, men det passer ikke.. Man bliver bare begravet.."

Da han fik at vide, at man bliver begravet i en kiste, spurgte han, om man også kunne dø i sit eget land.. For der er jo ingen skatte.. Ingen skatte - ingen skattekiste, og så kan man ikke blive begravet.. ;o)

Han har aldrig mødt sin afdøde farfar, og det er han nogle gange ked af.. Lige idag syntes han, at det var snyd, at hans far havde nået at sige farvel til ham..

Det er mange store tanker for sådan et lille hoved.. Men jeg vil ikke stoppe dem.. Døden er en del af livet, og hvis vi ser den i øjnene, så tror og håber jeg på, at det bliver nemmere at leve livet fuldt og helt..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar